Bank Aktier

Privatøkonomien er sårbar midt i finanskrisen – pensionsopsparing og huspriser kræver, at man hver især tager stilling ud fra sin aktuelle alder

Finanskrisen påvirker både aktiemarkeder og huspriser markant – og kan få betydelige konsekvenser for privatøkonomien og ikke mindst pensionen. Men hvor meget skal man egentlig bekymre sig?

Dagbladet Børsen har spurgt en række eksperter, hvordanforskellige aldersgrupper bør forholde sig til finanskrisen.

30’erne
I 30’erne er det ofte bolig- og forbrugslån, der giver rynker i panden, mens bekymringer om pensionen kan ligge på et meget lille sted. Og det er der også god grund til.

Den nuværende krise er i hvert fald ikke noget, man behøver at ligge søvnløs over i forhold til ens pension. Det vigtigste er, at man sørger for at ens portefølje er afbalanceret i forhold til den risikoprofil, man har valgt. Så har man tabt meget på sine aktier det seneste stykke tid, skal man overveje at købe op, så man genopretter balancen. Det bør man faktisk gøre hvert år, siger chefstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg.

Samme anbefaling lyder fra Kim Valentin, direktør i det uafhængige rådgivningsselskab Finanshuset i Fredensborg. Han understreger også, at yngre mennesker generelt er de mest sårbare på boligmarkedet, og med de stigende renter bør man overveje, hvorvidt man har den rigtige finansiering.

Med de store stigninger, vi ser i øjeblikket, kan det være en god idé at overveje et skift til fastforrentede lån. Man er meget mere følsom, når man lige er kommet ind på boligmarkedet, og det er også tit de unge, der har de meget dyreforbrugslån, så der bliver de dobbelt ramt. Det eneste, man kan gøre ved det sidste, er dog at skrue ned for sit forbrug, siger Kim Valentin.

40’erne
Der er ikke mange råd til danskere i 40’erne fra eksperterne. Sid på hænderne, og rid stormen af, og lad for Guds skyld være med at handle i panik, lyder den generelle opfordring.

Lad være med at tro, at man skal pille ved instrumentbrættet, mens stormen raser. hvis man har gjort noget helt åndssvagt, så skal man selvfølgelig se, om der er noget, der skal ændres, men generelt skal man bare holde sig i ro.

I den strategi, man har for sine investeringer, skal man have taget hensyn til, at der kan ske grimme ting på aktiemarkedet, siger Jesper Kirstein fra rådgivningshuset Kirstein Finans.

Kim Valentin peger også på, at for folk i 40’erne er der ingen grund til at lave om på sine aktieinvesteringer, medmindre man har udsat sig selv for unødig risiko.

Det kan kun betale sig at sælge ud, hvis man enten har for lille en spredning i sin portefølje, f.eks. hvis man har en uforholdsmæssig stor andel bankaktier, eller hvis man har gearet sine investeringer. Så bør man stoppe, mens legen er god, siger han.

50’erne
Når man runder det skarpe hjørne, der hedder et halvt århundrede, skal man begynde at overveje, hvor stor en del af sin pension man har i aktier, og især nu hvor krisen kradser, kan man overveje alternativer til de de bevæger sig meget aktier.

Når man når de 50, kan man skrue lidt ned for aggressiviteten i porteføljen og vende sig mere mod obligationer, der giver et mere sikkert afkast.

Men selvom markederne er meget svingende, så skal man huske på, at investeringen ikke kun skal gå, til man fylder 65.

Man kan jo forvente at leve mange år endnu, efter at man er gået på pension, så man har stadig en relativt lang investeringshorisont og behøver ikke at gå fuldstændig ud af aktiemarkedet, siger Jesper Kirstein fra Kirstein Finans.

60’erne
Årene lige før pensionstærsklen kan være nervepirrende, hvis man har sat en stor del af sin opsparing i aktier. Og står man i den situation, er den bedste strategi at tage tabene nu og sætte pengene i en mere stabil form for investering – som regelobligationer.

Hvis man har en kort tidshorisont og har mange aktier, så bør man nok bare sætte en prop i det hul med det samme og sælge. Men det er kun, hvis man står og skal bruge pengene inden for en meget kort horisont, siger Kim Valentin, Finanshuset iFredensborg.

Nordeas chefstrateg Henrik Drusebjerg advarer også mod at tage yderligere risici, hvis man først står og har mistet en stor del af de penge, man regnede med at leve for som pensionist.

Så er den bedste løsning at spare mere op. Øger man risikoen for at vinde det tabte hjem, kan man risikere at det hele går galt, og i den slags situationer er man også mere tilbøjelig til at tage nogle mere følelsesladede beslutninger, som man ellers ikke ville have taget. Derfor er den bedste løsning i den situation at regne på rådighedsbeløbet igen og så sætte nogle flere penge til side, siger han.

I 30’erne er det især boliglån, der giver rynker i panden. Stigende renter bør man overveje, hvorvidt man har den rigtige finansiering.

I 40’er har eksperterne næsten alle dette råd: Sid på hænderne og rid stormen af, og lad for Guds skyld være med at handle i panik.

I 50’erne er det på tide, at nurser sin pension. Det er vigtigt, at man ikke har for mange volatile aktier.

60’erne skal det være slut med at løbe en risiko. Man bør sætte en prop i huller med tabsgivende aktier – og sælge ud.

Report This Post