Bank Aktier

Bank Aktier header image 2

Spredningen af aktiepotefolie er redningen

No Comments · bankaktier

bankaktier,nationaliserede banker,bankløsning,økonom,bankaktie,nyudstedte aktier,Banksøkonomidirektør,Jyskebank,Danskebank,OvervismandDet seneste års tumult på bankmarkedet har med al tydelighed vist, at danskernes andel af bankaktier er alt for stor, i forhold til hvad den burde være. Nationalbanken kommenterede selv på fænomenet i foråret, og forbrugerrådet er også bekymrede for udviklingen, der har resulteret i uforholdsmæssigt store tab for mange private under finanskrisen. Økonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum råder danskerne til i langt højere grad at få spredt deres aktieinvesteringer.

Det kræver ikke så meget. En tommelfingerregel er at sprede sine investeringer på 15 forskellige aktier i så forskellige sektorer som muligt. Og med mindre man er ude og placere flere millioner, så skal man ikke investere mere end 20-25.000 kr. i hver aktie, forklarer han.

Carsten Holdum peger på, at selvom 25.000 kr. er mange penge at miste, hvis virksomheden går konkurs, så er det ikke mere, end at det er muligt at tjene tabet ind på de andre aktier. Han siger også, at uerfarne private med fordel kan holde sig tilde store danske selskaber.

De giver måske ikke så stort et afkast som nogle af de mindre aktier, men til gengæld er risikoen for, at de går ned også meget lille, fortæller Carsten Holdum.

Anbefaler defensive aktier
Også blandt analytikerne er der enighed om, at spredning af risikoen er vejen frem, hvis man vil helskindet gennem sin investeringskarriere.

Som under alle andre kriser er det spredningen, der er redningen, lige nu, siger chefanalytiker i Formuepleje Søren Astrup.

Han peger på vigtigheden af at dele sine investeringer mellem vækstaktier og defensive aktier, så man kan tjene på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen. Som det er nu, anbefaler han at ligge med overvægt i de mere defensive akter.

Hos Nordea forklarer chefrådgiver Claus Paaske Larsen også, at man generelt skal brede sig ud på alle sektorer og så flytte lidt om på fordelingen, alt efter hvilken vej konjunktur-vindene blæser.

Meget nøgternt kan man dele sektorerne op i to kategorier; defensive og konjunkturfølsomme aktier. Der findes også gråzone-sektorer som IT og energi, men som hovedregel er de defensive investeringer medicin, stabilt forbrug og forsyning, og de mere følsomme er industri, metaller, og cyklisk forbrug. Og så kan man købe, alt efter hvor man er i cyklussen, siger Claus Paaske Larsen.

Report This Post

Tags:

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment