Bank Aktier

Pensionssektoren bliver kraftigt opfordret til at skyde penge i en proaktiv handlingsplan for danske banker. Men planen møder skepsis.

Landets største pengetanke bliver nu aktiveret i et forsøg for at hjælpe banksystemet, der står i den værste krise siden 1990’erne. Kræfter i banksektoren og fra de relevante myndigheder arbejder på højtryk for, at også pensionsselskaber som ATP og LD – men også en række kommercielle selskaber – skal skyde penge i en pulje, som er øremærket sammenlægninger af mindre banker.

Kun såkaldte sunde banker, der er ramt af likviditetskrisen, får adgang til et milliardbeløb. Hvordan de gode og dårlige banker skal deles, er imidlertid stort set en umuligt at afgøre, hævder Professor i bankkriser ved handelshøjskolen CBS Per H. Hansen.

Man vil ikke belønne risikovillig adfærd og erkender, at pengemarkedet ikke fungerer. Det er godt, Men i praksis bliver det svært at gennemføre, siger Per H. Hansen.

Hvem der er god og dårlig flytter sig hele tiden. Det er en bakspejlsvurdering, som reelt kun kan foretages, når skaden er sket, siger professor Per H. Hansen.

Massivt pres
Selv om der er tale om en åben invitation til pensionskasserne, lægges der massivt pres på sektoren for at bidrage til den finansielle stabilitet i Danmark.

Kun banker, der ønsker at slå sig sammen får adgang til milliarderne. Sektoren er i samarbejde med Nationalbanken i gang med et historisk udvikling. Nogle banker vil gå ned og andre lægges sammen i store klumper.

I forvejen har den statskontrollerede mastodont ATP en gigantisk kassekredit åben for erhvervsbanken FIH. FIH er ejet af offensive islandske Kaupthing. Og i det lys er det faldet mange i bankverdenen for brystet, at den nationale pengetank finansierer en Islands bank og ikke hjælper til med at redde stumperne blandt de danske banker.

Samtidig har ATP i lighed med andre langsigtede investorer på det danske aktiemarked en stærk interesse i, at der igen bliver skabt tillid til finansaktierne, der i gennemsnit er halveret siden begyndelsen af 2007.

Nationalbanken og Finanstilsynet vil sammen med storbankerne i Finansrådet lade aggressive banker gå ned og andre banker, der er ramt af udefrakommende problemer – vil få tilført likviditet til at gennemføre livsnødvendige sammenlægninger.

Proaktiv handling
Der bliver altså i højere grad tale om en proaktiv handlingsplan snarere end en redningsplan. For banker, der bukker under, bliver der enten tale om krak eller om en løsning som i Ebh og Roskilde Bank, altså inden sidstnævnte blev nationaliseret.

Planen er af historiske dimensioner og vidner om den alvorlige situation i den danske bankverden. Men den udstikker også en helt ny rolle for Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. En rolle som overdommer over det gode og det onde.

Planen er endnu ikke på plads i detaljer. Og ifølge formanden for Finansrådet og landechef i Nordea Peter Schütze bliver opgaven om at foretage den nødvendige udskilning uddelegeret.

Der kan være andre end Finansrådet og Nationalbanken, der bliver involveret. Jeg tror ikke, du vil se, at det vil være de to institutioner, der er med i beslutningsprocessen. Jeg tror, vi uddelegerer det til nogen. Men det er vi ikke færdige med endnu, siger Peter Schütze.

Finansrådet har en konkret sag om en meget lille bank liggende på bordet. En bank, der ifølge en kilde kan blive den første, der vil gå ned og dermed aktivere Indskydergarantifonden, der dækker indestående over 300.000 kr.

Han forudsiger et virvar af problemer for handlen med bankaktier på fondsbørsen.

De bliver nødt til at melde helt klart ud, hvilke kriterier der ligger til grund for, hvem der får penge og ikke får penge. Det bliver fuldstændigt uigennemskueligt på markedet, siger Per H. Hansen.

Nationalbanken har allerede vist med Roskilde Bank, hvor svært det er at skille fårene fra bukkene. Det samme spørgsmål kan stilles om Ebh Bank – har de ikke være for aggressive? Det er nu engang svært at sælge elastik i metermål, siger professoren.

Og Peter Schütze erkender også, at der er knaster.

I Roskilde Bank havde ikke engang Finanstilsynet forudset, hvor alvorligt det var. Og I siger, at likviditetsberedskabet er til sunde banker. Hvordan kan I så være sikre på, at det er sunde banker, I går ind og hjælper? Hvordan skiller I fårene fra bukkene?

Det er noget af det, vi snakker om. Men ikke med journalister. Det skal vi have afklaret, siger Peter Schütze.

Report This Post