Det ser sort ud på aktiemarkedet lige nu, men når det vender – og det gør jo på et eller andet tidspunkt, så er der mange skattekroner at spare ved at investere gennem et anpartsselskab (ApS). Aktiebeskatningsreglerne for selskaber er nemlig betydeligt mere lempelige end for private, forklarer skatteekspert og tax director i revisionsfirmaet Pricewaterhousecoopers Søren Bech.

Når et selskab ejer aktier, så er gevinsten skattefri efter tre års ejerskab, og der er den ikke for privatpersoner, så der er en klar fordel. Hvis man investerer forholdsvis langsigtet, kan man gå hen og sælge sine aktier skattefrit i et selskab – forhåbentlig med fortjeneste, og så købe nye aktier eller udbetale gevinsten som udbytte, forklarer Søren Bech.

Sælger man sine aktier som privatperson, kommer man til at slippe 28 pct. i skat for de første 46.700 kr., man får i fortjeneste. Aktieindkomst mellem 46.700 kr. og 102.600 kr. beskattes med 43 pct., og alt over 102.600 kr. beskattes med 45 pct.

Disse satser gælder også for udbyttebetaling, og her er det, skattetænkningen kommer ind.

Som ejer af selskabet kan man jo selv bestemme, hvor meget udbytte man vil have udbetalt, og så kan man jo sørge for at holde sig inden for den lave grænse, så man kun kommer til at betale 28 pct. i skat, hver gang der betales udbytte, siger Søren Bech og påpeger, at er man gift, kan man få udbetalt to gange 46.700 kr., før den høje skattesats rammer, forudsat at ægtefællen ikke udnytter sine 46.700 kr. i anden aktieindkomst.

Skulle det gå helt galt, og alle de aktier, man har udset sig, får et par på hatten i stedet for en tur op ad kursstigen, så er der også trøst at hente. Tabet på børsen gør kapitalen i det selskab, man har stiftet, mindre værd, og eftersom det er et unoteret anpartsselskab, man har stiftet, så kan man trække tabet fra i sin indkomstskat.

Kort sagt kan man altså trække tab fra børsnoterede aktier fra i den almindelige skat, fordi de ligger inde i et unoteret selskab, siger Søren Bech. Tabet har typisk en skatteværdi på 28 og 43 pct.

Ud over lavere skat er en anden fordel ved investering i selskabsform, at man får fradrag for handelsomkostningerne.

Ligger man oppe i den smertefulde skatteklasse, der hedder 60 pct., kan det også være en fordel at lægge sine blåstemplede obligationer ind i selskabet. Renteudbetalingerne herfra beskattes nemlig med selskabsskat dvs. 25 pct. Udbetales restbeløbet så derefter som udbytte, og sørger man for at skatteoptimere, betaler man så 28 pct. af beløbet.

Alt i alt ender man med at betale 46 pct. af sine renteindtægter i stedet for topskatten på 60 pct. (25 pct. i skat i selskabet og 28 pct. i skat af restbeløbet på de 75 kr., samlet 46 pct.)

Kursgevinster på obligationer beskattes dog også i et selskab, så det skal tages med i vurderingen, når man investere i selskabet.

Det er ikke ukompliceret, men sætter man sig ind i det, kan der være mange penge at spare, siger Søren Bech.

Minimumsindskuddet for et ApS er 125.000 kr., som man skyder ind i selskabet og så bruger til investeringer. Det nemmeste at gøre er at købe et såkaldt skuffeselskab – det vil sige et selskab, der allerede er registreret, hos Erhvervs & Selskabsstyrelsen.

Det er dog ikke for alle og enhver, påpeger Søren Bech. Man skal dog helst have en større pose penge, før det kan betale sig at blive ejer af et investeringsselskab.

Det er ikke helt nemt, og det kræver at man har et par millioner, før der er økonomi i det her, så det er ikke henvendt til småsparerne. Men det er noget, vi ser mange direktører gøre. I den gruppe er det meget populært, siger Søren Bech.

Report This Post

Det betyder, at både aktionærer og obligationsejere af danske banker kan risikere at miste deres penge, hvis den bank, de har investeret i, kommer i problemer og bliver overtaget af det nye afviklingsselskab.

De danske bankaktier repræsenterer i dag en samlet værdi på knap 295 mia. kr. inklusive Nordea

Roskilde-model igen
Da Nationalbanken og Det Private Beredskab i slutningen af august overtog Roskilde Bank, skete det efter samme model. Det betyder i første omgang, at aktierne i Roskilde Bank i dag intet er værd.

For obligationsejernes vedkommende har det betydet, at de må vinke farvel til i alt 2,5 mia. kr. Kun hvis det skulle lykkes at afvikle Roskilde Bank med et overskud, kan investorerne se frem til at få lidt penge.

Bankerne bruger efterstillet kapital som supplement til egenkapitalen for at opnå en tilstrækkelig solvens. I alt har danske banker hentet efterstillet kapital for 93,7 mia. kr. Dette er primært rejst i udenlandsk valuta, vurderer bankekspert Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult.

Efterstillet kapital deles i to typer, såkaldt hybrid og ansvarlig lånekapital. Hybrid kernekapital løber evigt, mens ansvarlig lånekapital typisk har en løbetid på 5-12 år. Banker, der har ansvarlig lånekapital, som udløber i løbet af de næste to år, hvor den danske redningsplan har effekt, kan derfor risikere, at det bliver svært at udstede nye obligationer, fordi de ikke er omfattet af statsgarantien.

Med dagens marked skal man ikke forvente at kunne optage ny efterstillet kapital, siger Bjarne Jensen.

Han mener derfor at det er fornuftigt, at redningsplanen også sætter et toårigt stop for udbyttebetaling og aktietilbagekøb fra bankerne.

Slut med udbytte
Derfor skal bankerne i højere grad til at kapitalisere sig selv, og det kan blandt andet ske ved at de ikke må udbetale udbytte og købe aktier op, siger Bjarne Jensen.

Report This Post

Short selling er blevet lagt på hylden i USA og Vesteuropa efter finanskrisen, men de kinesiske børsmyndigheder vil tillade det i en prøveperiode. Men det bliver en kontrolleret forsøgsperiode, for ikke alle børsmæglere får lov til at deltage.

Børsmyndighederne har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor Kina vil tillade den spekulation, som var med til at drive amerikanske finansselskaber i sænk. Men nogle analytikere tror, at de kinesiske myndigheder opfatter det kinesiske børsmarked som stabilt efter kursfald på over 60 pct. i år.

Hvis der ikke er udsigt til fortsatte kursfald, betragtes short selling ikke som faretruende, mener analytikere.

I dag er reglerne på det kinesiske marked meget enkle. Private kan ikke købe og sælge den samme dag, der kan ikke spekuleres i et kursfald, og der kan ikke laves derivatforretning, så investorer kan afdække et kursfald. Har man tabt penge og er blevet nervøs, er der kun én udvej: At sælge og tage tabet.

Det kinesiske aktiemarked er steget en smule den seneste tid, om end det faldt ret kraftigt i går. Især var der store fald i bankaktier, som mistede mellem 5 og 10 pct., fordi der er frygt for en meget lav indtjening næste år. Børsmæglerselskabet Everbright forudser nulvækst i indtjeningen hos de kinesiske banker næste år efter dramatiske indtjeningsstigninger gennem de seneste år.

Myndighederne vil også tillade at købe aktier for lånte penge. Det sker allerede i et vist omfang i dag, men er principielt ulovligt. Nu vil myndighederne gør det legalt.

For at styrke børsmarkedet har regeringen opfordret statsejede selskaber til at købe op af egne aktier, ligesom statsfonde er blevet bedt om at købe aktier i store børsnoterede banker og selskaber.

Report This Post

Landets største pengetanke bliver nu aktiveret i et forsøg for at hjælpe banksystemet, der står i den værste krise siden 1990’erne. Kræfter i banksektoren og fra de relevante myndigheder arbejder på højtryk for, at også pensionsselskaber som ATP og LD – men også en række kommercielle selskaber – skal skyde penge i en pulje, som er øremærket sammenlægninger af mindre banker.

Kun såkaldte sunde banker, der er ramt af likviditetskrisen, får adgang til et milliardbeløb. Hvordan de gode og dårlige banker skal deles, er imidlertid stort set en umuligt at afgøre, hævder Professor i bankkriser ved handelshøjskolen CBS Per H. Hansen.

Man vil ikke belønne risikovillig adfærd og erkender, at pengemarkedet ikke fungerer. Det er godt, Men i praksis bliver det svært at gennemføre, siger Per H. Hansen.

Hvem der er god og dårlig flytter sig hele tiden. Det er en bakspejlsvurdering, som reelt kun kan foretages, når skaden er sket, siger professor Per H. Hansen.

Massivt pres
Selv om der er tale om en åben invitation til pensionskasserne, lægges der massivt pres på sektoren for at bidrage til den finansielle stabilitet i Danmark.

Kun banker, der ønsker at slå sig sammen får adgang til milliarderne. Sektoren er i samarbejde med Nationalbanken i gang med et historisk udvikling. Nogle banker vil gå ned og andre lægges sammen i store klumper.

I forvejen har den statskontrollerede mastodont ATP en gigantisk kassekredit åben for erhvervsbanken FIH. FIH er ejet af offensive islandske Kaupthing. Og i det lys er det faldet mange i bankverdenen for brystet, at den nationale pengetank finansierer en Islands bank og ikke hjælper til med at redde stumperne blandt de danske banker.

Samtidig har ATP i lighed med andre langsigtede investorer på det danske aktiemarked en stærk interesse i, at der igen bliver skabt tillid til finansaktierne, der i gennemsnit er halveret siden begyndelsen af 2007.

Nationalbanken og Finanstilsynet vil sammen med storbankerne i Finansrådet lade aggressive banker gå ned og andre banker, der er ramt af udefrakommende problemer – vil få tilført likviditet til at gennemføre livsnødvendige sammenlægninger.

Proaktiv handling
Der bliver altså i højere grad tale om en proaktiv handlingsplan snarere end en redningsplan. For banker, der bukker under, bliver der enten tale om krak eller om en løsning som i Ebh og Roskilde Bank, altså inden sidstnævnte blev nationaliseret.

Planen er af historiske dimensioner og vidner om den alvorlige situation i den danske bankverden. Men den udstikker også en helt ny rolle for Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. En rolle som overdommer over det gode og det onde.

Planen er endnu ikke på plads i detaljer. Og ifølge formanden for Finansrådet og landechef i Nordea Peter Schütze bliver opgaven om at foretage den nødvendige udskilning uddelegeret.

Der kan være andre end Finansrådet og Nationalbanken, der bliver involveret. Jeg tror ikke, du vil se, at det vil være de to institutioner, der er med i beslutningsprocessen. Jeg tror, vi uddelegerer det til nogen. Men det er vi ikke færdige med endnu, siger Peter Schütze.

Finansrådet har en konkret sag om en meget lille bank liggende på bordet. En bank, der ifølge en kilde kan blive den første, der vil gå ned og dermed aktivere Indskydergarantifonden, der dækker indestående over 300.000 kr.

Han forudsiger et virvar af problemer for handlen med bankaktier på fondsbørsen.

De bliver nødt til at melde helt klart ud, hvilke kriterier der ligger til grund for, hvem der får penge og ikke får penge. Det bliver fuldstændigt uigennemskueligt på markedet, siger Per H. Hansen.

Nationalbanken har allerede vist med Roskilde Bank, hvor svært det er at skille fårene fra bukkene. Det samme spørgsmål kan stilles om Ebh Bank – har de ikke være for aggressive? Det er nu engang svært at sælge elastik i metermål, siger professoren.

Og Peter Schütze erkender også, at der er knaster.

I Roskilde Bank havde ikke engang Finanstilsynet forudset, hvor alvorligt det var. Og I siger, at likviditetsberedskabet er til sunde banker. Hvordan kan I så være sikre på, at det er sunde banker, I går ind og hjælper? Hvordan skiller I fårene fra bukkene?

Det er noget af det, vi snakker om. Men ikke med journalister. Det skal vi have afklaret, siger Peter Schütze.

Report This Post

Bank DnB Nord

Brenderup, Andelskassen J.A.K.

Ebeltoft, Andelskassen J.A.K.

Ekspresbank

Fruering-Vitved Sparekasse

Funder Fælleskasse Andelskasse

Leasing Fyn og Factoring Bankaktieselskab

Lægernes Pensionsbank A/S

Resterne af Roskilde Bank

Stadil Sogns Spare- og Lånekasse

Thisted Andelskasse

Ulfborg Sparekasse

Varde Andelskassen J.A.K.

Vokslev Sogns Spare- og Laanekasse Hei

Report This Post

Finanskrisen påvirker både aktiemarkeder og huspriser markant – og kan få betydelige konsekvenser for privatøkonomien og ikke mindst pensionen. Men hvor meget skal man egentlig bekymre sig?

Dagbladet Børsen har spurgt en række eksperter, hvordanforskellige aldersgrupper bør forholde sig til finanskrisen.

30’erne
I 30’erne er det ofte bolig- og forbrugslån, der giver rynker i panden, mens bekymringer om pensionen kan ligge på et meget lille sted. Og det er der også god grund til.

Den nuværende krise er i hvert fald ikke noget, man behøver at ligge søvnløs over i forhold til ens pension. Det vigtigste er, at man sørger for at ens portefølje er afbalanceret i forhold til den risikoprofil, man har valgt. Så har man tabt meget på sine aktier det seneste stykke tid, skal man overveje at købe op, så man genopretter balancen. Det bør man faktisk gøre hvert år, siger chefstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg.

Samme anbefaling lyder fra Kim Valentin, direktør i det uafhængige rådgivningsselskab Finanshuset i Fredensborg. Han understreger også, at yngre mennesker generelt er de mest sårbare på boligmarkedet, og med de stigende renter bør man overveje, hvorvidt man har den rigtige finansiering.

Med de store stigninger, vi ser i øjeblikket, kan det være en god idé at overveje et skift til fastforrentede lån. Man er meget mere følsom, når man lige er kommet ind på boligmarkedet, og det er også tit de unge, der har de meget dyreforbrugslån, så der bliver de dobbelt ramt. Det eneste, man kan gøre ved det sidste, er dog at skrue ned for sit forbrug, siger Kim Valentin.

40’erne
Der er ikke mange råd til danskere i 40’erne fra eksperterne. Sid på hænderne, og rid stormen af, og lad for Guds skyld være med at handle i panik, lyder den generelle opfordring.

Lad være med at tro, at man skal pille ved instrumentbrættet, mens stormen raser. hvis man har gjort noget helt åndssvagt, så skal man selvfølgelig se, om der er noget, der skal ændres, men generelt skal man bare holde sig i ro.

I den strategi, man har for sine investeringer, skal man have taget hensyn til, at der kan ske grimme ting på aktiemarkedet, siger Jesper Kirstein fra rådgivningshuset Kirstein Finans.

Kim Valentin peger også på, at for folk i 40’erne er der ingen grund til at lave om på sine aktieinvesteringer, medmindre man har udsat sig selv for unødig risiko.

Det kan kun betale sig at sælge ud, hvis man enten har for lille en spredning i sin portefølje, f.eks. hvis man har en uforholdsmæssig stor andel bankaktier, eller hvis man har gearet sine investeringer. Så bør man stoppe, mens legen er god, siger han.

50’erne
Når man runder det skarpe hjørne, der hedder et halvt århundrede, skal man begynde at overveje, hvor stor en del af sin pension man har i aktier, og især nu hvor krisen kradser, kan man overveje alternativer til de de bevæger sig meget aktier.

Når man når de 50, kan man skrue lidt ned for aggressiviteten i porteføljen og vende sig mere mod obligationer, der giver et mere sikkert afkast.

Men selvom markederne er meget svingende, så skal man huske på, at investeringen ikke kun skal gå, til man fylder 65.

Man kan jo forvente at leve mange år endnu, efter at man er gået på pension, så man har stadig en relativt lang investeringshorisont og behøver ikke at gå fuldstændig ud af aktiemarkedet, siger Jesper Kirstein fra Kirstein Finans.

60’erne
Årene lige før pensionstærsklen kan være nervepirrende, hvis man har sat en stor del af sin opsparing i aktier. Og står man i den situation, er den bedste strategi at tage tabene nu og sætte pengene i en mere stabil form for investering – som regelobligationer.

Hvis man har en kort tidshorisont og har mange aktier, så bør man nok bare sætte en prop i det hul med det samme og sælge. Men det er kun, hvis man står og skal bruge pengene inden for en meget kort horisont, siger Kim Valentin, Finanshuset iFredensborg.

Nordeas chefstrateg Henrik Drusebjerg advarer også mod at tage yderligere risici, hvis man først står og har mistet en stor del af de penge, man regnede med at leve for som pensionist.

Så er den bedste løsning at spare mere op. Øger man risikoen for at vinde det tabte hjem, kan man risikere at det hele går galt, og i den slags situationer er man også mere tilbøjelig til at tage nogle mere følelsesladede beslutninger, som man ellers ikke ville have taget. Derfor er den bedste løsning i den situation at regne på rådighedsbeløbet igen og så sætte nogle flere penge til side, siger han.

I 30’erne er det især boliglån, der giver rynker i panden. Stigende renter bør man overveje, hvorvidt man har den rigtige finansiering.

I 40’er har eksperterne næsten alle dette råd: Sid på hænderne og rid stormen af, og lad for Guds skyld være med at handle i panik.

I 50’erne er det på tide, at nurser sin pension. Det er vigtigt, at man ikke har for mange volatile aktier.

60’erne skal det være slut med at løbe en risiko. Man bør sætte en prop i huller med tabsgivende aktier – og sælge ud.

Report This Post

Det er det fremtrædende medlem af Socialdemokraterne Henrik Dam Christensen, der rejser forslaget om en nyvurdering af forholdene for bankaktionærer, efter at Roskilde Banks aktie er tæsket helt i knæ med medfølgende forslåede aktionærer til følgei bankens aktuelle krise.

Det er simpelthen urimeligt, hvad der er foregået i Roskilde Bank. Jeg kan konstatere, at direktionen i banken har sørget for at redde sig selv ved at sælge deres aktieoptioner i tide, hvorimod den lille sparer står og kan se sin pensionsordningforsvinde ud i den blå luft. Vi har som samfund brug for at kunne beskytte småsparere og aktionærer, og der er noget, der tyder på, at vi i den nuværende situation ikke har redskaber til at beskytte aktionærer, siger Henrik Dam Christensen, der er medlem af Folketingets Erhvervsudvalg.

Konkret ønsker Dam Christensen sig en redegørelse fra erhvervsminister Bendt Bendtsen om, hvorfor det er gået så galt i Roskilde Bank. Samtidig vil han have Finanstilsynet til at gennemgå tre forhold for de danske banker.

Man skal konkret bede Finanstilsynet om at granske, om bankaktionærerne skal have bedre oplysninger, så de ikke kun skal forlade sig på, hvad bankens direktion siger.

Kan der i stedet laves nogle redegørelser, så aktionærer er på mere sikkergrund, når de investerer i bankaktier? Og så skal solvenskravene for det andet efterses for, om de er gode nok på baggrund af de nye erfaringer, siger Henrik Dam Jensen og tilføjer:

For det tredje skal Finanstilsynet se på, hvor mange æg, banker må kaste i den samme kurv. Jeg tænker her på spredning af investeringer, og jeg mener, at man skal se på regler for, hvor meget bankerne må være eksponeret over for ejendomme ellerandre ting.

I regeringens støtteparti lægger formand for Finansudvalget Kristian Thulesen Dahl (DF) samme linje og vil undersøge Roskilde Bank i tråd med den granskning den krakkede BankTrellebrog er underlagt.

Der er igangsat et stykke arbejde for at se på, hvor man skal stramme lovgivningen. Når det er færdigt her til efteråret, så får vi muligheden for at tage lovinitiativer, så vi kan stramme kravene i den nye Folketingssamling. Vi kan slå fast, at Roskilde Banks ledelse har handlet uforsvarligt og har taget alt for store risici. Meget tyder på, at man har ført en forretning, der mest har været egnet til at give ledelsen nogle store aflønninger, siger Thulesen Dahl til Ritzau.

I regeringen vurderer Jacob Jensen, der er erhvervs- og finanspolitisk ordfører for Venstre, at lovgivningen er tilstrækkelig på området.

Finanstilsynet fungerer, som det er nu. De er kommet med en reaktion i tide på Roskilde Banks situation. Man skal passe på med automatreaktioner mod en ting som krisen i Roskilde Bank. Det er noget, man skal lære af, og heldigvis har vi i Danmarkikke mange erfaringer med bankkriser at trække på. Man må huske, at når man er aktionær i en bank eller i en hvilken som helst virksomhed, så løber man en risiko, siger Jacob Jensen, der finder det fornuftigt, at Roskilde Bank undersøges ligesom Bank Trelleborg.

Report This Post

»Der er mere smerte på vej til Citigroup,« siger Michael Price blandt andet i et interview med nyhedsbureauet Bloomberg.

Han forventer, at faldene vil ramme bankaktier over en bred kam og satser i øjeblikket på at tjene penge på den udvikling ved at gå kort i aktierne.

Det vil sige, at investor låner aktier og sælger dem med den forventning, at de kan købes igen til en lavere kurs, inden lånet skal betales tilbage.

Han tror eksempelvis ikke, at kursfald på henholdsvis 33 og 52 pct. til Citigroup og Wachovia får pilen til at pege opad i den kommende tid. Til gengæld er han klar til at satse på mindre banker.

I løbet af de næste seks måneder vil mange banker skulle ud og rejse kapital, og vi vil formentlig sætte penge i fem eller 10 af de formentlig 50-100, vi kigger på. Vi vil være meget selektive, siger Michael Price.

Michael Price ejer investeringsselskabet MFP Investors, men var tidligere topchef i den amerikanske pensionsfond Franklin Mutual Advisers.

Han er dog mest kendt for at have tjent milliarder på at købe bankaktier på det rigtige tidspunkt.

Report This Post

Det kræver ikke så meget. En tommelfingerregel er at sprede sine investeringer på 15 forskellige aktier i så forskellige sektorer som muligt. Og med mindre man er ude og placere flere millioner, så skal man ikke investere mere end 20-25.000 kr. i hver aktie, forklarer han.

Carsten Holdum peger på, at selvom 25.000 kr. er mange penge at miste, hvis virksomheden går konkurs, så er det ikke mere, end at det er muligt at tjene tabet ind på de andre aktier. Han siger også, at uerfarne private med fordel kan holde sig tilde store danske selskaber.

De giver måske ikke så stort et afkast som nogle af de mindre aktier, men til gengæld er risikoen for, at de går ned også meget lille, fortæller Carsten Holdum.

Anbefaler defensive aktier
Også blandt analytikerne er der enighed om, at spredning af risikoen er vejen frem, hvis man vil helskindet gennem sin investeringskarriere.

Som under alle andre kriser er det spredningen, der er redningen, lige nu, siger chefanalytiker i Formuepleje Søren Astrup.

Han peger på vigtigheden af at dele sine investeringer mellem vækstaktier og defensive aktier, så man kan tjene på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen. Som det er nu, anbefaler han at ligge med overvægt i de mere defensive akter.

Hos Nordea forklarer chefrådgiver Claus Paaske Larsen også, at man generelt skal brede sig ud på alle sektorer og så flytte lidt om på fordelingen, alt efter hvilken vej konjunktur-vindene blæser.

Meget nøgternt kan man dele sektorerne op i to kategorier; defensive og konjunkturfølsomme aktier. Der findes også gråzone-sektorer som IT og energi, men som hovedregel er de defensive investeringer medicin, stabilt forbrug og forsyning, og de mere følsomme er industri, metaller, og cyklisk forbrug. Og så kan man købe, alt efter hvor man er i cyklussen, siger Claus Paaske Larsen.

Report This Post

Imod regeringens intention kan staten komme til at stå med delvist nationaliserede banker, fordi aftalen om bankredning er åben for betaling med aktier.

Overvismand Peter Birch Sørensen mener, Danmark har den bedste bankløsning ved at lade finanssektoren tage ansvar selv. Men der er også en bagside af medaljen, fordi stribevis af udenlandske regeringer nu er blevet direkte storaktionærer i nødlidende banker og kan have store interesser i at hytte deres eget skind.

En række banker overvejer at udstede aktier som betaling for at være med i den storstilede statsgaranti på indlån i Danmark. Den danske stat kan derfor ende med at blive en endog meget stor aktionær i flere banker.

Det står nemlig bankerne frit for, hvordan de vil lægge betalingen – den såkaldte garantiprovision på samlet 15 mia. kr. i to år. Det fremgår af det lovforslag om den danske bankpakke, der netop er blevet vedtaget. Det virker ret vildt, og jeg tror ikke, at det har været intentionen. Pakken er netop blevet rost for, at der ikke kommer offentlige penge i bankerne som i andre lande. Det ligner en delvis nationalisering af bagvejen, hvis bankerne vælger at betale med aktier, siger professor Jesper Rangvid, Handelshøjskolen i København. Åben for bankaktiebetaling fra danske banker Det er især brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, der har kæmpet for, at pengeinstitutter kan betale med aktier, garantbeviser eller andele i stedet for kontant. Vi er meget glade for, at muligheden er åben. I en situation, hvor man er klemt, kan man betale med bankaktier eller garantbeviser, således at egenkapitalen eller solvens ikke belastes. Det kan så ende med, at staten bliver aktionær i enkelte banker, siger direktør for Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup og tilføjer, at han ikke har kendskab til, hvorvidt bankerne vil benytte sig af muligheden. Fionia Bank skal eksempelvis betale op mod 200 mio. kr. på to år. Det svarer til næsten 15 pct. af bankværdi på fondsbørsen. Og vælger den fynske bank at betale i nyudstedte aktier, bliver staten således storaktionær med 20 pct. af aktiekapitalen om to år – baseret på den aktuelle markedsværdi.
Amagerbanken kan ende som den helt store post i statens portefølje om to år. Ud fra dagens markedsværdi kan staten ende med en aktiepost på 30 pct. af Amagerbanken. Amagerbanken oplyser, at den kan ende med at betale op mod 250 mio. kr. i entrebillet over to år. Efter to dages kursfest er bankens aktier steget 50 pct., men såfremt betalingen falder i aktier, svarer det alligevel til næsten en fjerdel af bankens værdi. Heller ikke Jyske Bank og Nordea har endeligt besluttet, om betalingen falder kontant eller i form af aktier. Kilder siger dog til Børsen, at muligheden med betaling i form af aktier især er et hensyn til de små banker med tiltagen delikviditetsproblemer. Danske Bank har, som den eneste, besluttet sig for at betale i kolde kontanter. Betaling i form af aktier er rigtigt nok en mulighed, men det er ikke noget, der indgår i vores overvejelser. Vi betaler beløbet kontant, siger Danske Banksøkonomidirektør, Tonny Thierry Andersen. Pengene fra de enkelte banker skal falde hver måned, efter en bestemt fordeling, der er fastsat ud fra hvor store markedsandele bankerne har. Men på grund af de faldende værdier på bankaktier skal der langes ekstra mange aktier over til staten. Jyske Banks topchef Anders Dam ser det ikke som et afgørende punkt, hvorvidt Jyske Bank lægger pengene kontant eller som aktier. Det interessante er vel beløbets størrelse. Uanset om betalingen foretages i aktier eller kontanter, er det alligevel aktionærernes penge, der skal betales med. Men vi har ikke taget stilling. Første rate skal betales 1. november, og vi har et bestyrelsesmøde i slutningen af denne måned, så mon ikke vi tager stilling til det ved den lejlighed,« siger Anders Dam. Nordeas pressechef Claus Christensen siger ligeledes, at Nordea ikke har taget stilling. I forvejen ejer den svenske stat omkring 20 pct. af den nordiske storbank.

Report This Post