Bank Aktier

Imod regeringens intention kan staten komme til at stå med delvist nationaliserede banker, fordi aftalen om bankredning er åben for betaling med aktier.

Overvismand Peter Birch Sørensen mener, Danmark har den bedste bankløsning ved at lade finanssektoren tage ansvar selv. Men der er også en bagside af medaljen, fordi stribevis af udenlandske regeringer nu er blevet direkte storaktionærer i nødlidende banker og kan have store interesser i at hytte deres eget skind.

En række banker overvejer at udstede aktier som betaling for at være med i den storstilede statsgaranti på indlån i Danmark. Den danske stat kan derfor ende med at blive en endog meget stor aktionær i flere banker.

Det står nemlig bankerne frit for, hvordan de vil lægge betalingen – den såkaldte garantiprovision på samlet 15 mia. kr. i to år. Det fremgår af det lovforslag om den danske bankpakke, der netop er blevet vedtaget. Det virker ret vildt, og jeg tror ikke, at det har været intentionen. Pakken er netop blevet rost for, at der ikke kommer offentlige penge i bankerne som i andre lande. Det ligner en delvis nationalisering af bagvejen, hvis bankerne vælger at betale med aktier, siger professor Jesper Rangvid, Handelshøjskolen i København. Åben for bankaktiebetaling fra danske banker Det er især brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, der har kæmpet for, at pengeinstitutter kan betale med aktier, garantbeviser eller andele i stedet for kontant. Vi er meget glade for, at muligheden er åben. I en situation, hvor man er klemt, kan man betale med bankaktier eller garantbeviser, således at egenkapitalen eller solvens ikke belastes. Det kan så ende med, at staten bliver aktionær i enkelte banker, siger direktør for Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup og tilføjer, at han ikke har kendskab til, hvorvidt bankerne vil benytte sig af muligheden. Fionia Bank skal eksempelvis betale op mod 200 mio. kr. på to år. Det svarer til næsten 15 pct. af bankværdi på fondsbørsen. Og vælger den fynske bank at betale i nyudstedte aktier, bliver staten således storaktionær med 20 pct. af aktiekapitalen om to år – baseret på den aktuelle markedsværdi.
Amagerbanken kan ende som den helt store post i statens portefølje om to år. Ud fra dagens markedsværdi kan staten ende med en aktiepost på 30 pct. af Amagerbanken. Amagerbanken oplyser, at den kan ende med at betale op mod 250 mio. kr. i entrebillet over to år. Efter to dages kursfest er bankens aktier steget 50 pct., men såfremt betalingen falder i aktier, svarer det alligevel til næsten en fjerdel af bankens værdi. Heller ikke Jyske Bank og Nordea har endeligt besluttet, om betalingen falder kontant eller i form af aktier. Kilder siger dog til Børsen, at muligheden med betaling i form af aktier især er et hensyn til de små banker med tiltagen delikviditetsproblemer. Danske Bank har, som den eneste, besluttet sig for at betale i kolde kontanter. Betaling i form af aktier er rigtigt nok en mulighed, men det er ikke noget, der indgår i vores overvejelser. Vi betaler beløbet kontant, siger Danske Banksøkonomidirektør, Tonny Thierry Andersen. Pengene fra de enkelte banker skal falde hver måned, efter en bestemt fordeling, der er fastsat ud fra hvor store markedsandele bankerne har. Men på grund af de faldende værdier på bankaktier skal der langes ekstra mange aktier over til staten. Jyske Banks topchef Anders Dam ser det ikke som et afgørende punkt, hvorvidt Jyske Bank lægger pengene kontant eller som aktier. Det interessante er vel beløbets størrelse. Uanset om betalingen foretages i aktier eller kontanter, er det alligevel aktionærernes penge, der skal betales med. Men vi har ikke taget stilling. Første rate skal betales 1. november, og vi har et bestyrelsesmøde i slutningen af denne måned, så mon ikke vi tager stilling til det ved den lejlighed,« siger Anders Dam. Nordeas pressechef Claus Christensen siger ligeledes, at Nordea ikke har taget stilling. I forvejen ejer den svenske stat omkring 20 pct. af den nordiske storbank.

Report This Post